layoutelementlayoutelement
Forsidelogo større logo ift. tekst 

Kan byggeaffald genanvendes og skabe nye erhvervsmuligheder?

18. marts 2016
"Genbyg Skive" har åbnet dørene for nye forretningsmuligheder i genbrug af byggematerialer.

"På årsbasis rives mere end 150 huse ned i Skive Kommune. Her ligger et stort potentiale for genanvendelse af byggematerialer", fortæller Birte Wind-Larsen fra Skive Kommune. "Vi satte os for at finde ud af, hvilke genbrugsmuligheder, der er i et hus, som rives ned på normal vis, og i et hus, som rives nænsomt ned med blik for genbrug".

Projektet 'Genbyg Skive' undersøgte potentialerne for cirkulær økonomi inden for nedrivning og renovering af bygninger. I løbet af projektets levetid blev tre huse nedrevet under nøje opsyn af studerende fra Erhvervsakademiet DANIA. De studerende udviklede efterfølgende koncepter og forretningsmodeller for nedbrydning og genanvendelse af byggematerialerne.

'Genbyg Skive' har åbnet dørene for nye forretningsmuligheder i genbrug af byggematerialer. Projektet har blandt andet ført til en entreprenørvirkomhed med speciale i nedrivning. Virksomheden har så stor succes, at de genbrugte materialer sælges, før end virksomheden har dem hjemme. Erfaringen fra Skive peger på, at der er potentiale i andre kommuner.

Hvilke potentialer har Horsens?
Mød Birte Wind-Larsen, projektleder på 'Genbyg Skive', til konferencen 'Byggeri i et grønt perspektiv'. Birte fortæller om Skive Kommunes erfaringer fra projektet på konferencen, som sætter spot på bæredygtigt byggeri, renovering og nedrivning i Horsens Kommune.

FAKTA:
Pilotprojektet Genbyg Skive løb fra 2013-2014 under Energibyen Skive med støtte fra Region Midtjyllands Rethink Business.

Byggeri i et grønt perspektiv finder sted d. 30. marts 2016 i auditorium a, VIA University College. Konferencen er et samarbejde mellem VIA University College/VIA Engineering og Grøn Vækst Horsens.

Vælg periode for nyheder
« 2016
seneste 2017
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Kommune • Rådhustorvet 4
8700 Horsens • Tlf. 7629 2929
CVR-nummer: 29189889
horsens.kommune@horsens.dk


Grøn Vækst Horsens
groenvaekst@horsens.dk